Hvad karakteriserer et morænelandskab?
Hvordan kan man få indtryk af at man færdes i et morænelandskab?
Hvad karakteriserer morænelandskaber, når man undersøger målebordsblade?
Hvordan er et morænelandskab opstået?
Hvad er et dødishuld? Hvordan er det dannet?
Lokalhiratorie, Balle Sogn.
Af: Nels Vad, Sejling.
Det landskab som vi i dag kender som Sejling og Balle sogne blev dannet under den sidste istid for 70.000‑100.000 år siden.
Nord for Alderslyst ligger et meget uroligt morænelandskab med et meget kringleluret kurveforløb, med talrige småbakker og mosehuller.
Det område med de mange bakker er ca. 2,5 km bredt og landskabet bliver igen mere roligt nord for Sejling, kun gennemskåret af smeltevandsdalen midt imellem Sejling og Lemming.
Landskaberne fortæller at der har været en isrand fra Them, mod nord til Balle/Sejling og derefter mod øst til Grauballe og med en drejning mod nord til Tange.
Isens afsmeltning foregik ikke altid, som en jævn afsmeltning fra en levende isrand.
Ofte blev der isoleret store is områder (dødis) og disse dødisklumper blev dækket til af smeltematerialer fra isranden. Dette materiale dækkede dødisen og derved isolerede den underliggende is mod tøning.
Da isen endelig afsmeltede blev der et dødislandskab med fuldstændig regelløs overflade. Et stærkt bakket og grubbet morænelandskab, opfyldt af talrige store og små lavninger, der nu ofte fremtræder som moser eller småsøer.
Gubsø er netop dannet af en stor klump is der har været isoleret og som ved afsmeltning har dannet en aftapningsrende. Det er den vi i dag ser som Sejling bæk.
Gubsø har engang haft et stort vandspejl men det har været let at sænke vandspejlet i søen. Bækken der krydser Sejlingvej ved Gubvad er igennem mange år uddybet og derved er vandet i søen ledt væk.
Derved har man mere sikkert kunnet udnytte de lave enge til afgræsning og høslet, eng føder ager. Gubsø har igennem tiden dannet grundlag for eksistens for mennesker. På markerne ved Gubsø er der blevet fundet flere stenredskaber, hvilket beviser stenalderfolkets tilstedeværelse.
På sydsiden af Gubsø fandt der i 1893 og 1894 en interessant udgravning sted.
Efter en kort tids gravning i bakken fandt man nogle store kampesten og ved nærmere undersøgelse viste det sig at være et hjørne, hvor to mure stødte sammen. Man antog at det man fandt var fundamentet til et tårn. Det der er specielt ved ruinen er at den er placeret ind i bakken med udsigt til Gubsø.
Om navnet er Gubsø eller Gudsø vides ikke, men flere steder i helt gamle dokumenter står Gudsø
Hvorfor er det vigtigt for bønderne at have adgang til gode enge med rig høslet?
Hvad bruges høet til?
I dag har gode frodige enge ikke så stor betydning for landbruget mere. Angiv forhold der støtter dette udsagn.
Mange engområder er i dag drænet. Hvorfor har man foretaget dræning af engene og hvilke følgevirkninger har dræningen på engen og de tilstødende vandløb?
Silkeborg Avis, 22. februar 1882.
I disse dage har man påbegyndt udføringen af Gubsø, den sø der ligger mellem Sejling og Balle og som indtager et areal af ca. 50 tdr. land. Arbejdet udføres efter akkord af Chr. Madsen, Alderslyst, og vil koste 2.000 kr foruden de mulige udgifter, der kunne fremstå fra uforudseelige hindringer. Endvidere skulle de syv lodsejer, som lader udtørringen foretage, udrede betalingen for det jordareal, der indtages til vandets bortledelse i en afstand af ca. 1.500 alen, samt for jordens oplæggelse. Søen er rig på fed dynd og vil forhåbentlig efter udtørringen afgive en ypperlig græsgang.
Silkeborg Avis, 26. juli 1884.
God høslæt på udtørret Gubsø.
Den fra St. St. Blichers novelle "De tre kirkeklokker" bekendte Gubsø i Balle sogn, der for et par år siden delvis blev udtørret, har i år allerede givet gode høstafgrøder, og man venter, at den vil kunne slås en gang endnu i sommer og give et godt udbytte. Lodsejerne har således haft godt udbytte af de penge, de gav ud for at få søen udtørret. Som alle vore åer og søer har Gubsø været meget fiskerig, og man har fanget mange fisk, men samtidig en del er gået til grunde, efter hånden som søen er tørret ud. Der er allerede indvundet 60 tdr. land rigtig god eng, og en del vil yderligere kunne indvindes.
Aktiver det ønskede tema og åben summationsknappen i menubjælken . Tabellen bag temaet viser så ex. længden af de indtegnede vandløb.
Hvilken umiddelbar betydning har de observerede ændringer på plante og dyrelivet i området?
Man opererer med begrebet ”grønne korridorer”.
- Hvad er en grøn korridor?
- Hvad er en grøn korridor i relation til vandløb og søer?
- Hvorfor er det vigtigt er grønne korridorer?
- Nævn organismer, der er afhængige af sådanne spredningskorridorer
- Hvorfor har man oprindelig drænet engene?
- Diskuter hvilke følgevirkninger dræning kan have på det drænede område samt de vandløb, der modtager drænvandet.
I dag skal der være en udyrket bræmme på to meter til vandløb.
- Hvilke virkninger har en sådan bræmme på vandløbets tilstand?
- Angiv hvilke kvælstofomsætninger der foregår i 2 meterzonens iltholdige og iltfattige lag
- Hvad kan man i dag gøre for at reetablerer de våde enge?
- Angiv argumenter for, at det er vigtigt vi har et varieret landskab med en varieret fauna.
(Gengivelse med tilladelse fra Danmarks Naturfredningsforening)
1750
1950
1850
1995
Stikord til hjælp for beskrivelserne:
Det dyrkede landskab
- Markernes anvendelse og størrelse
- De levende hegn
- Skove og beplantninger
Enge og vandløbene
- Engenes udnyttelse
- Ændringer i vandløbs udseende og forløb
- Søer og smådamme
Dyrkningsmetoder
- Redskaber anvendes i marken
- Antal personer kan du finde i hvert billede
Bebygelsen og samfærdsel
- Landsbyens udvikling og bebyggelserne i øvrigt
- Samfærdselsmidlerne
Hvilke fugle kan jeg finde
- Hvilke fuglearter kan du finde i luften
- Hvilke fuglearter kan du finde på jorden
- Find på ”nettet” hvad der karakteriserer disse fuglearter bl.a. med hensyn til udbredelse i de forskellige perioder
Baggrund